5. Knob og reb

Andre knob

Når du først er blevet bidt af knob­binderiet, kan du kaste dig over denne lille samling af gode spejderknob og -stik.

Trompetstik Sheepshank

Trompetstik

En god og nem måde at forkorte et tov på. Hvis du f.eks. hurtigt skal forkorte rebene på en gynge, er trompet­stikket den perfekte løsning.

Kan bindes midt på tovet uden at bruge enderne. Begynd med tre overlappende løkker og træk midter-løkken igennem side-løkkerne. Holder godt, sålænge der er belastning på rebet. Det er et elegant knob, der med sine løkker minder lidt on trompet.

Hesteknob (et lag)

Hesteknob

Til oprulning af knob-reb.

Merlestik Marline hitching

Merlestik

Start med tømmerstik, og slut med dobbelt halvstik. Bruges til fastsurring af sejl på en bom. Kan også bruges til at binde det overskydende reb fra en besnøring, så det ikke hænger og dingler.

Præriens rose Masthead knot

Præriens rose

Et flot knob, der også kaldes for et pynteknob. Minder om et trompet-stik, men her trækkes de to side-løkker ind i hinanden, mens midter-løkken fanges i midten.

Er særlig godt, hvis et træk skal fordeles ud til tre tove.

Streg-tegninger af Alice Vestergaard fra bogen Spejderliv.