10. Kend naturen

Sten

Der findes masser af forskellige sten på de danske strande. Har du fundet nogle sten, og så undret dig over, hvad det er for nogle? Så kan du måske finde dem her — på vores liste over de 9 mest almindelige sten i Danmark.

Sedimentære sten

Danmark ligger på et tykt lag kalk. Kalken stammer fra kalk-skeletter, der gennem millioner af år samlede sig på havbunden. Langsomt hævede landet sig. I lommer inde i kalken blev der dannet sandsten, kalksten, skifer og flintesten. Derfor kan du finde flint til primitiv båltænding over næsten hele Danmark.

Metamorfe sten

Under istiden bevægede store gletschere sig henover hele Norden. Gletscherne skrabede henover bjergene i Norge og Sverige og tog klippestykker og sten med til Danmark.

Disse bjergarter er skabt ved at mineraler længere inde i Jorden er trykket sammen under høje temperaturer.

Magmatiske sten

Dybt under jorden er der meget, meget højt tryk og meget høj temperatur. Så høj at sten smelter og bliver til magma. Magmaen kan sprøjte op til overfladen gennem vulkaner. Så kaldes den for lava.

De magmatiske sten er ligesom de metamorfe sten kommet til Danmark med gletscherne under istiden.