Mælkebøtter

Kan du lide mælkebøtter? Det er der mange som ikke kan, og som går og bander over dem, mens de forsøger at trække dem op med rode eller forgifte dem med round-up.

Ja, mælkebøtter kommer let i vejen for os mennesker. Frøene flyver afsted og spirer overalt: i flotte græsplæner, imellem de nye fliser og endda op gennem asfalten på vejene.

Men lad mig vise dig en anden side af den her lille standhaftige blomsterplante. For den er – på sin helt egen måde – både underlig og vidunderlig.

Vil du hellere lytte? Tag vores podcast-afsnit om Mælkebøttens hemmeligheder i ørene. Der kan du blandt andet høre om naturen, blomsterplanter og en frygtelig farlig park.

Klonerne kommer

Forestil dig en mark, der er gul af mælkebøtter.

Sikke mange forskellige mælkebøtter, tænker du måske … men nej!

Alle de mælkebøtter, du ser, er nemlig ikke forskellige. De er helt ens. De er allesammen kloner af hinanden. For mælkebøtten får ikke “børn”, på samme måde som de fleste andre blomster gør.

Du kender nok historien om bierne og blomsterne, hvor en blomst befrugtes med pollen fra en anden med hjælp fra en bi eller en brumbasse. Og de nye blomsterfrø skaber så blomster, der er en blanding mellem mor-planten og far-planten. Sådan fungerer mælkebøtter ikke!

Alle frøene i en mælkebøtte er i stedet kloner af mor-planten. De er altså allesammen helt ens - ligesom én-æggede tvillinger. Det er en fordel for mælkebøtten, der kan lave nye frø, helt uden hjælp fra bier og brombasser. Det er derfor, at mælkebøtten er en “pionér-plante”, der kan sprede sig til steder, hvor der ikke i forvejen vokser andre planter.

Fordi mælkebøtter er så dygtige til at klare sig, kalder vi også børn, der kommer fra svære kår, men klarer sig godt, for mælkebøtte-børn.

Mælkebøttens liv

En mælkebøtte sætter en dyb pælerod og har takkede blade. Når bladene er helt nye, smager de kun lidt bittert og kan bruges i salat eller i stedet for spinat i for eksempel pandekager.

De gule kronblade kan også spises. Brug dem for eksempel til at lave en frisk sirup.

På hollandsk hedder mælkebøtter “pis-en-lit” altså tis-i-seng, og det siges, at hvis man spiser noget af det hvide “mælk” fra plantens stilk, så tisser man i sengen om natten.

I en mælkebøtte-knop er kronbladene allerede klar til at springe ud. Når mælkebøtten blomstrer, er det kun for vores skyld. Blomsten kan ikke bestøves og den laver kun meget lidt nektar. Efter blomstringen lukker blomsten sig og smider kronbladene. Når den åbner sig igen, kommer de mange små frø frem med deres faldskærme.

Selvom mælkebøtter kloner sig, kan de stadig ændre sig lidt, for der kan ske fejl under kloningen. Man mener, at der findes mindst 400 forskellige slags mælkebøtte-kloner i Danmark. Nogle klarer sig godt i græsplænen, andre er gode i sand og grus, mens andre igen er tilpasset livet i skovbunden.

Opskrift på mælkebøtte-sirup

Sirup kan kommes på brød, pandekager eller fortyndes og drikkes som saftevand. Brug gule kronblade fra friske mælkebøtter for at opnå en let syrlig smag og en flot gul farve.

Ingredienser

• De gule kronblade fra 50 mælkebøtter (skyl dem godt)
• 10 dl vand
• 500–600 gram rørsukker

Opskrift

1. Kom kroneblade og vand i en gryde og kog ved middel varme i 15 minutter.
2. Si bladene fra, og tilsæt sukkeret.
3. Lad det simre ved svag varme, indtil det tykner til sirup. Pas på ikke at lade det stå for længe. Så brænder sukkeret fast i gryden.
4. Når blandingen har sirups-konsistens, hældes den på glas eller flasker.
5. Luk glassene og lad dem køle af. Hvis siruppen opbevares mørkt og køligt, kan den holde sig i 14 dage.