Taklinger
En takling afslutter tampen, så enden på tovet ikke løber op. Har du ikke taklinger på dit reb, vil det blive trevlet op. Det er noget rod bare at binde en knude, for så bliver enden alt for tyk til at binde besnøringer.
Sejlmagertakling Sailmakers whipping

Afsluttes med et råbåndsknob, som bindes oppe i “kronen”. Mindst tre indstik.
Spansk takling Back splice

Kaldes også endesplejsning. Holder rigtig godt, men ulempen er, at tovet bliver lidt tykkere. Det kan godt gøre det lidt sværere at binde visse besnøringer.
Nylontakling (smeltet afslutning)

Kan kun bruges på nylonreb eller andet syntetisk tovværk. Sammensmelt fibrene med let ild, pres herefter fibrene let sammen med våde fingre. Det kræver lidt øvelse at få alle fibrene samlet.
Krympetakling

Holder rigtig godt. Krympeflex er et stykke specialplastik, der krymper, når det bliver varmet op. Brug krympeflex med en diameter tæt på rebets tykkelse og en længde på mindst tre gange tykkelsen. Opvarm ensartet hele vejen rundt og køl af.
PU-takling

Tip: Brug en tøjklemme til at holde om reb-enden, når den smøres ind i PU-lim (husk at have handsker på). Herefter kommes et stykke malertape omkring enden med lim til at holde på limen, mens det skummer op. Tag klemmen af, og lad det tørre til næste dag.
Streg-tegninger af Alice Vestergaard fra bogen Spejderliv.