13. Koder

Morse

“dut dut dut … duuut duuut duuut … dut dut dut”.

Telegrafisten sveder. Han tryk­ker hektisk på sin nøgle. Uden­for hører han den vilde panik på dækket. Tusind­vis af fødder er på vej i red­nings­bådene. Det er en oktober­nat i 1912 og kæmpe-skibet RMS Titanic har netop ramt et isbjerg.

De mange duut bliver omsat til radio-signaler, og sig­nalerne bevæger sig hurtigt over havet i den kolde nat. Radioerne på fisker­både og mindre skibe opfanger sig­nalerne. Deres morse-nøgle over­sætter til bog­staverne: S O S.

Det er egentlig ret genialt: Altså, at man kan sende beskeder med korte og lange dut

Morse-alfabetet

Lad os kalde korte dut’er for prikker og lange duuut’er for streger.

I 1837 opfandt Samuel Morse telegrafen. Han fandt ud af et system, så han kunne sende tal som prikker og streger. Kort tid efter fandt Alfred Vail på, at man også kunne sende bogstaver, og senere var Friedrich Gerke med til at forbedre systemet. Til ære for Samuel Morse, kalder vi i dag oversættelsen fra dut’er til tegn og bogstaver for Morse-alfabetet (selvom han kun fandt på det med tallene).

Nu om dage bruger vi denne her tabel til bogstaverne:

A· —
B— · · ·
C— · — ·
D— · ·
E·
F· · — ·
G— — ·
H· · · ·
I· ·
J· — — —
K— · —
L· — · ·
M— —
N— ·
O— — —
P· — — ·
Q— — · —
R· — ·
S· · ·
T
U· · —
V· · · —
W· — —
X— · · —
Y— · — —
Z— — · ·
Æ· — · —
Ø— — — ·
Å· — — · —
CH— — — —

Og denne tabel for tal og andre tegn:

1· — — — —
2· · — — —
3· · · — —
4· · · · —
5· · · · ·
6— · · · ·
7— — · · ·
8— — — · ·
9— — — — ·
0— — — — —
Punktum .· — · — · —
Komma ,— — · · — —
Spørgsmål ?· · — — · ·
Apostrof · — — — — ·
Udråb !— · — · — —
Skråstreg /— · · — ·
Parentes (— · — — ·
Parentes )— · — — · —
Og-tegn &· — · · ·
Kolon :— — — · · ·

Du kan selv prøve at sende nød-signalet S O S med vores telegraf.

Morse-nøglen

Du har måske opdaget, at det er svært at oversætte baglæns — altså fra prikker og streger til bogstaver. Der bruger man tit en morse-nøgle. Den ser sådan her ud:

ET
IANM
SURWDKGO
HVF*LÆPJBXCYZQØCH

Begynd fra toppen. Hvis første tegn er en prik, vælger du det lyse felt, og hvis det første tegn er en streg, det mørke. På den måde finder du hurtigt oversættelsen.

Prøv selv med · — · · — koden for L:

  1. Første tegn er en prik, så start på det lyse E-felt.
  2. Næste tegn er en streg, så vælg det mørke A-felt.
  3. Tredje tegn er prik, som fører til det lyse R.
  4. Fjerde tegn er også prik, og det fører til målet: L.

Hvis du har brug for hjælp til at oversætte frem og tilbage, kan du bruge denne oversættelses-maskine:

Send morse overalt!

Du kan sende morse med en telegraf. Ok, det virker lidt gammel­dags. Til gen­gæld er morse nemt at lære. Det kan give dig en idé om, hvordan moderne kommunikations-systemer virker. Og så kan morse også bruges i nød­situationer, hvor mobil­telefoner er løbet tør for strøm eller signal.

Send morse med en lygte

En sen nat kan du blinke hemme­lige beskeder med lomme­lygten. Et langt blink betyder en streg (tæl til 3), og et kort blink betyder en prik (tæl til 1). En kort pause mellem blink (tæl til tre) betyder nyt bogstav, og en lang pause (tæl til 5) betyder nyt ord.

En lejrnat med lygter

Send morse med signal-flag

Om dagen kan du sende morse med signal-flag. Hvis du står på en bakke, kan de ses bemærkelses­værdigt langt væk. Tag et flag i hver arm: Et flag “ud” betyder prik. Begge flag betyder streg.

Det kan være svært at udføre, så sørg for at få hjælp: Én vifter med flagene. En anden læser beskeden op i prikker og streger. Den sidste holder øje med mod­tagerne: Sender de en besked tilbage? Beder de om at få gentaget noget?

De for­skellige tegn er beskrevet her. Mellem hvert tegn tages flagene ned i vente-position. Så kan man nemt aflæse, at der f.eks. bliver sendt to streger i træk. Sørg for at det ikke går for hurtigt. Det kan være svært at følge med i den anden ende.

Hvis du skal modtage en morse­besked, skal I også helst være flere. Én læser op, hvad der bliver sendt. En anden skriver ned. Flere kan også skrive ned. Der kommer tit fejl i ned­skriv­ningen. Den sidste sender besked tilbage til af­senderne, hvis det er nød­vendigt.

Streg-tegninger af Alice Vestergaard fra bogen Spejderliv.